Overalt vi såvidt har været i Indien er det Mangalore tegl vi ser på tagene, i den ældre del af byen, der fortæller hvordan byen var for måske bare 5 år siden, er alle huse beklædt med falsstenene, ligger lavt og er omkranset af skov/palmer. Stille ofte asfalterede veje, hvor folk byder os velkomne fra deres trappetrin eller småbutikker. Lennart tog et billede af en sovende, der viste sig at være ypperstepræsten :-) Han slog øjene op og spurgte "are you here to make India a better place" ....." " "then you may take a picture"......sej gammel gut med et upåklageligt engelsk
Om aftenen er det som byen åbner sig, får mere dybde. Lys fremhæver gyder og gemte markeder vi ikke får øje på om dagen. Her et af de grøntmarkeder, der ligger gemt inde bag mure, i et delvist lukket delvist udendørsmarked. Igen falder de fuldstændig for Kleo, forærer hende blomster og frugter, fremmede spørger om de må købe chokolade til hende osv. osv ......og hvis nogle undrer sig over hvor drengene ........tjaa så sluger vi alle et par kameler i livet..forhåbentligt...de sidder på hotelværelseet og spiller Minecraft mm når vi går vores 2 timers ture rundt i Mangalores gader
Friturestegt indbagt-en-hel-masse i et af de mange små gadekøkkener, det smager godt men er meget stærkt det meste....og igen får Kleo foræret lidt godter...trods fattigdom hos de lokale og trods at vi oser af penge......bemærk forøvrigt mine skræddersyede bukser, jeg har fået syet 4 par og Lennart 5 par :-)....en dygtig skrædder der tager ca 30 kr pr par....derudover stofpris der varierer men er noget billigere end derhjemme
Et typisk gadebillede fra det stille og ældste Mangalore, de gamle gader ligger nærmest fra havnen (Old Port) og vinkelret på der, første gang vi gik rundt der, tog vi en tuctuc til noget der hedder Carstreet, men nu går vi bare langs havnen og drejer tilfældigt op......hyggelige gåture....vi er ikke faret vild endnu, tvært om har vi pænt styr på hvor vi er uanset vildfarelse
Deres trillebører er sådan nogle man godt gad have stående til pynt i forhaven ...måske med et par krukker på :-)
Peace and quiet
En kanal i baghaven er ikke det mest charmerende her, Mangalore har dog for det meste lukket kloakering....