torsdag den 9. februar 2012

OK ....så har vi været på farten i cirka en uge. Sidder lige nu i Mumbais indenrigslufthavn - pænt og ordenligt sted :-) - inden vi flyver videre til Jaipur. Drengene har skrevet dagbog for i går, med pæn skrift :-), spillet lidt Minecraft og jeg har gjort krav om computeren et stykke tid. Fra Mangalore tog vi til Allapey i Kerala med ordinary sleeper class tog ...lidt af en oplevelse men udemærket, børnene skal man holde øje med pga åbne døre udtil og der er ingen AC...hvis man er til kulde........FØRSTE STOP ALLAPEY OG HOUSEBOAT PÅ SØ OG KANALER

House Boat fra Allapey i Kerala til Kummarakum (tror jeg nok)


Vores hyggelige houseboat, lidt til den store side og beregnet til et par gæster mere end os, men vi var de eneste - ca 1000 kr pr nat alt incl og de smukkeste kanaler. Kerala indfrier alle forventninger og lidt til om at være Guds egen Baghave....så grønt så grønt


Fiske og te-sted i stævnen mmmmm


Fiskede morgen og aften med stor fangst, de 3-4 ansatte på båden leverede hjemmelavede fiskestænger og dej


og naturligvis måtte børnene prøve at styre båden, der er måske akurat ligeså mange regler i Indien som andre steder, her gør det bare ikke så meget man bryder dem når "de" vender ryggen til


Et frokost stop, vi lagde til til måltider og gik lidt fra borde og så os omkring eller plukkede en banan lidt forsigtigt for ikke at stjæle fra de lokale der boede langs kanalerne på de smalle diger eller med risnmarker som baghaver. Og her er Indien meget indisk, hvert år i de to måneder monsunen varer må ufattelig mange mennesker, der bor for lavt, og det tæller samtlige folk langs kanalerne, flytte til skoler, da deres huse oversvømmes af vand...det er regeringens løsing i gennem generationer og hvis man spørger til hvorfor regeringen ikke sætter et byggeri i værk, der løser problemet...en anden type huse f.eks. trækker de på skuldrene og siger "Very difficult"


Vin, øl og hygge på bådens 1.sal


Morgenfiskeri ......med kaffe


Aktivitet nr. 3, udover fiskeri og kaffe/ølnydning.....slangebøsseskydning


.....og endelig rismarker så langt øjet rækker...og vi prøvede at stå med fødderne i vand midt i en rismark, de ansatte lovede at der ingen slanger var :-O

Ingen kommentarer:

Send en kommentar